Jeremy Thomas-Bøgsted

More about the translator

Translated by Jeremy Thomas-Bøgsted

The ice cubes in the glass / Isterningerne i glasset

The ice cubes in the glass
call for a new round
to start
Translated by Jeremy Thomas-Bøgsted
Isterningerne i glasset
ringer en ny omgang
i gang
There is only / Der er kun

There is only
the city structure
there is only
me on that corner
there are only
tourists on Strøget [1]
there is only
my heart that bursts
there is only
Chinese granite under our feet
there are only
borrowed feathers in the pillow
there are only
dreams left behind
there are only
sleepless nights
there are only
Capitalism’s limitations
there are only
subways over ground
there are only
sidewalk boulevards
there is only
place for bike paths
there are only
girls on racing bikes
there are only
people in rows
there are only
people looking in the same direction
there are only
people looking in the same direction in line
there are only
people looking in the same direction on the highway
there are only
people looking in the same direction in the movie theatre
there are only
people looking in the same direction

[1] Strøget is Copenhagen’s main pedestrian street.
Translated by Jeremy Thomas-Bøgsted
Der er kun
byens afvikling
der er kun
mig på dét hjørne
der er kun
turister på Strøget
der er kun
mit hjerte der brister
der er kun
kinesisk granit under vores fødder
der er kun
lånte fjer i puden
der er kun
drømmene tilbage
der er kun
søvnløse nætter
der er kun
kapitalens begrænsninger
der er kun
metroer over jorden
der er kun
fortovsboulevarder
der er kun
plads til cykelstien
der er kun
piger på racercykler
der er kun
folk i rækker
der er kun
folk kiggende samme vej
der er kun
folk kiggende samme vej i køen
der er kun
folk kiggende samme vej på motorvejen
der er kun
folk kiggende samme vej i biffen
der er kun
folk kiggende samme vej
Webersgade / Webersgade

I once lived here
with a mattress on the floor
in a small room
facing the street
with a young woman
on a perpetual diet
and a rabbit in the living room
a couple of doors down
from where Strunge [1]
met the pavement
with a Chinese take-away
on the corner
where the owner
lived in the back
loaned me
Chinese DVD’s
without subtitles
waiting in excitement
to see if I had watched them
and gossiped with great zeal
about those
that were just passing
from one place
to another

[1] Michael Strunge (1958–1986) was a heavily punk-inspired Danish postmodern poet. He died in 1986 after falling out of a window during a manic attack.
Translated by Jeremy Thomas-Bøgsted
Engang boede jeg her
med madras på gulvet
i et lille værelse
ud til gaden
hos en ung kvinde
på evig slankekur
og kanin i stuen
et par døre nede
fra hvor Strunge
mødte asfalten
med kinagrill
om hjørnet
hvor ejeren
boede i baglokalet
lånte mig
kinesiske dvd’er
uden undertekster
ventende i spænding
på jeg havde set dem
og sludrede med stor iver
om dem
nu blot passerende
fra et sted
til et andet
To lose oneself / At miste sig selv

To lose oneself
feel the soul
float out of you
seep through the streets
To find oneself
in a pack of smokes
from the Central Station
smoked in an ironic rainstorm
the trains’ sad songs
from the cracks in the asphalt
To wait for autumn
long after it has
set in
your chest
Translated by Jeremy Thomas-Bøgsted
At miste sig selv
mærke sjælen
pisse ud af en
sive gennem gaderne
At finde sig selv
i en pakke smøger
fra Hovedbanen
røget i ironisk regnvejr
togenes triste sange
fra sprækken i asfalten
At vente på efteråret
længe efter det er
sat ind
i brystkassen
At night, I see the light / Om natten ser jeg lyset

At night, I see the light
while the asphalt stretches behind me
the feet walk by themselves
and the stars
scream their existence
in my enlarged pupils
and is sucked together with the smoke
from the cigarette
between my fingers
deep down into the lungs
into the body
together with the cold evening air
that gathers dew on the lips
and words on the tongue
and dreams in the thoughts
and hope in the mind
and the trees rustle in the ears
and pushes leaves scratching over the streets
and the cars create shadows
and briefly push the dark to the side
and cats peering out of carports
with eyes like childhood’s monsters
and the heart beats in the chest
and the frost stings the skin
and the wind hangs lazily around the corners
and the flagpoles clap in rhythm
and the chimneys stare red towards thes sky
and the tv’s broadcast blue from the living rooms
and the windows give the buildings eyes
and the smoke briefly lights up the face
like a faithful beacon
for every single inhale
Translated by Jeremy Thomas-Bøgsted
Om natten ser jeg lyset
mens asfalten lægges bag mig
fødderne går af sig selv
og stjernerne
skriger deres eksistens
i mine udvidede pupiller
og suges sammen med røgen
fra cigaretten
mellem mine fingre
langt ned i lungerne
ind i kroppen
sammen med den kølige aftenluft
der danner dis om læberne
og ord på tungerne
og drømme i tankerne
og håb i sindene
og træerne risler i ørerne
og skubber bladene skrattende over vejene
og bilerne skaber skygger
og skubber midlertidigt mørket til side
og katte kigger gulligt ud af carporte
med øjne som barndommens monstre
og hjertet banker i brystkassen
og frosten niver i huden
og vinden hænger dovent på hjørnerne
og flagstængerne klaprer taktfast
og skorstenene stirrer rødt mod himlen
og fjernsynene messer blåt fra stuerne
og vinduerne giver bygningerne øjne
og smøgen lyser kortvarigt ansigtet op
som et trofast fyrtårn
for hvert enkelt sug
He hangs around Nørreport / Han hænger Nørreport

He hangs around Nørreport [1]
armed with an accordion
playing melancholic songs
sheltered from the rain
at the entrance down to the station
the voice is hoarse
warping and wailing out the words
At times, the voice cracks
reminiscent of crying
of a gently played saw
of grandiose Russian yearning
of Irish drinking songs
in periods
the accordion falls silent
he lies flat on his stomach
looking down at the ground
like he was the only one
who had found the skylight
down to the platform

[1] An area of central Copenhagen, also known as central bus terminal
Translated by Jeremy Thomas-Bøgsted
Han hænger Nørreport
bevæbnet med harmonika
spiller melankolske viser
i læ fra regnen
ved nedgangen til stationen
stemmen er hæs
vrænger og råber ordene ud
til tider knækker vokalen
minder om gråd
om nænsomt spillet sav
om storladent russisk afsavn
om irske drukviser
i perioder
bliver harmonikaen tavs
han ligger fladt på maven
kigger ned i jorden
som var han den eneste
der havde fundet loftsvinduet
ned til perronen
Knife in the heart / Kniven i hjertet

Knife in the heart
Cards on the table
Translated by Jeremy Thomas-Bøgsted
Kniven i hjertet
kortene på bordet
Spirits missed / Ånder savnet

Spirits missed
out in the night
a step
a suck
one at a time
below
Vesterbro’s [1]
sky

[1] An area of Copenhagen.
Translated by Jeremy Thomas-Bøgsted
Ånder savnet
ud i natten
et skridt
et hvas
ad gangen
under
Vesterbros
himmel
Unobstructed view / Frit udsyn

Unobstructed view
to the cobblestones
the asphalt scuffed
on the street
like a scratch card
Translated by Jeremy Thomas-Bøgsted
Frit udsyn
til brostenene
asfalten kradset
af gaden
som et skrabelod
He took his own life / Han tog livet af sig

He took his own life
hung it in the streets
high on neon
and courtyards
there is always room
for one more
in Nyhavn [1]
Always room
for one more
with life
screaming in the eyes
always room
for one more
with lungs
filled with greatness
I write my name in the snow
with a fresh morning nosebleed
in a courtyard behind Strassen [2]
and laugh hysterically
head out of a window
in a taxi going top speed
to the insane asylum
never has the sun
risen so beautifully
there in the windshield
never has the backseat
been so comfortable
and the world
so unrealistically
real

[1] Nyhavn is Copenhagen’s historic harbour
[2] Strassen is a German pub in the western area of the city known as Vesterbro
Translated by Jeremy Thomas-Bøgsted
Han tog livet af sig
hang det i gaderne
høj på neon
og baggårde
der er altid plads
til een til
i Nyhavn
altid plads
til een til
med livet
skrigende i øjnene
altid plads
til een til
med lungerne
fyldt med storhed
jeg skriver mit navn i sneen
med morgenfrisk blodnæse
i en baggård bag Strassen
og griner røven ud af bukserne
hovedet ud ad vinduet
i en taxa i topfart
mod tosseanstalten
aldrig har solen
stået så flot op
lige der i forruden
aldrig har bagsædet
været så mageligt
og verden
så uvirkelig
virkelig
Amager decapitation / Amager halshug

I have drunk beer at Jaguaren [2]
fallen like ripe fruit
through the door to the toilets
to be met
with a pistol in the face
dangling in the hand
of a restless
cold-sweating pusher
and left
as best friends
misunderstandings
and chemical paranoia
Have hung out in the bar
at Cafe Sundbyvester [3]
while
it rained Twix [4]
from the pockets
on the evenings most beautiful drunken high
turning in circles around oneself
on rollerskates on the dance floor
Have heard stories
running down the
red leather wallpaper
of Cafe 34 [5]
and seen people
be turned away at the door
by bartenders
when a half-empty bar
with room to talk
just felt better to him
All the beautiful women
lived on Maltagade [6]
no doubt about it
Have hung out in the yard
at Marcel’s [7]
and been chased away
by the thick smell
of the neighboring restaurants fryer
brilliantly golden drops
Have cultivated deep glasses
and discussion
at Cafe Middelgrunden [8]
long after closing time
with the door locked
and unending credit
on the jukebox
when the choice of music
was to everyone’s liking
Have gotten compliments
for my full beard
by couples
at Café Smil [9]
for at the same moment
see the guy jump up
and give an ‘Amager kiss’ [10]
to a stranger
when he meant
he stared too long
at his girlfriend
Have thrown birthday parties
at Fair Play [11]
hidden away from the day
behind curtains
and let the night overtake
one at the billards table
Have been to opening party
of the islands first
cocktail bar
which almost closed
before it opened
which served
Brandbil med udrykning [12]
and where the snow
fell heavy
from a brought-a-long
Dr. Alban cd-cover
constantly filled
from strategically placed
cars on the opposite street corner
Have forgotten more places
than I have been
and I’ve been on the ropes
out at night
and been at
Eiffel
Stærkodder
Kanal Bodega
Falken
Vinstuen
Isbjørnen
Langebro
Haraldsborg
Haabet
Amager Pub
Værstedet
Lassie Bar [13]
Have been at
Artillericaféen
Guldhuset
Whammy
Johns Kro
Holmbladet
Post Bodega
Smut-Inn
Tingkroen [14]
Have been at
Cafe Højden
Cafe Sky
Bingo Bar
Fidusen
Bodega Papillon
Fasan Pub
Gøg & Gokke
Gorms Kro [15]
Have been out at night
into the dark
opened doors out
to daylight
which forced
the pupils closed
and sent legs
in the direction of
the next watering hole

[1] (title) Amager is an island in the southern area of the Copenhagen. “Amager decapitation” is an old expression used when you make a promise, having roughly the same meaning as "cross my heart and hope to die". It refers to Amager’s history of being the place where criminals would get decapitated.
[2] Jaguaren is a dive bar on Amager
[3] Cafe Sundbyvester is another dive bar on Amager
[4] Popular chocolate candy bar
[5] Cafe 34 is another dive bar on Amager
[6] A small street on Amager
[7] Marcel’s Bodega is another dive bar on Amager
[8] Cafe Middelgrunden is another dive bar on Amager
[9] Café Smil is another cafe on Amager
[10] An Amager kiss is slang for a headbutt
[11] Fair Play is a dance bar
[12] Is a cocktail made with Jagermeister and raspberry soda, where there is added 2 cl of vodka so that one gets drunk faster.
[13] A list of local pubs on Amager
[14] Another list of local pubs
[15] Another list of local pubs
Translated by Jeremy Thomas-Bøgsted
Jeg har drukket øl på Jaguaren
faldet som modne frugter
ind ad døren til toilettet
for at blive mødt
af pistol i ansigtet
dinglende i hånden
på en rastløs
koldsvedende pusher
og gået derfra
som bedste venner
misforståelser
og kemisk noia
Har hængt i baren
på Cafe Sundbyvester
alt imens
det regnede med Twix
fra lommerne
på aftenens flotteste brandert
drejende i cirkler om sig selv
på rulleskøjter på dansegulvet
Har hørt historierne
rende ned ad det
røde lædertapet
på Cafe 34
og set folk
blive afvist i døren
af bartenderen
da et halvtomt lokale
med plads til at tale
bare passede ham bedre
Alle de flotte kvinder
Boede i Maltagade
ingen tvivl om det
Har hængt gårdhaven
hos Marcel’s
og blevet jaget væk
af tung lugt
fra naborestaurantens friture
buldrende gyldne dråber
Har dyrket dybe glas
og samtaler
på Cafe Middelgrunden
længe efter lukketid
med døren låst
og evig kredit
på jukeboksen
da musikvalget
faldt i smag
Har fået komplimenter
for mit fuldskæg
af kærestepar
på Café Smil
for i selvsamme øjeblik
at se fyren fare op
uddele amagerkys
til tilfældig
da han efter sigende
havde fæstnet blikket
lidt for længe
på kæresten
Har fejret fødselsdag
på Fair Play
godt gemt fra dagen
bag persiennerne
og ladet natten indhente
en ved billardbordet
Har været til åbning
af øens første
cocktailbar
der nærmest lukkede
inden den åbnede
der serverede
brandbil med udrykning
og hvor sneen
faldt tungt
fra medbragt
Dr. Alban cd-cover
konstant fyldt op
fra strategisk placeret
bil på modsatte gadehjørne
Har glemt flere steder
end jeg har været
og været ude i tovene
ude i natten
og været på
Eiffel
Stærkodder
Fingerbøllet
Kanal Bodega
Falken
Vinstuen
Isbjørnen
Langebro
Haraldsborg
Haabet
Amager Pub
Værkstedet
Lassie Bar
Har været på
Artillericaféen
Guldhuset
Whammy
Johns Kro
Holmbladet
Post Bodega
Smut-Inn
Tingkroen
Har været på
Cafe Højden
Cafe Sky
Bingo Bar
Fidusen
Bodega Papillon
Fasan Pub
Gøg & Gokke
Gorms Kro
Har været ude i natten
inde i mørket
åbnet døre ud
til dagslys
der tvang
pupillerne sammen
og sendte benene
i retning af
næste vandhul
Checking what the time isn’t / Tjekker hvad klokken ikke er

Checking what the time isn’t
Translated by Jeremy Thomas-Bøgsted
Tjekker hvad klokken ikke er
Slagtergården | Vesterbro | Copenhagen / Slagtergården | Vesterbro | København

The chimney cries bricks
long falling tears
against the earth
built in 1887
knocked over in 2018

[1] (title) Slagtergården, “the butcher’s yard”, was a historic building from 1860. It was originally used by butchers, but later turned into a restaurant and bar. It was recently torn down to make way for a new apartment complex.
Translated by Jeremy Thomas-Bøgsted
Skorstenen græder mursten
lange faldne tårer
mod jorden
rejst i 1887
prikket omkuld i 2018
Spring snaps with jazz / Foråret knipser jazzet

Spring snaps with jazz
on the street corners
holding the rhythm
have brought out
the short-sleeved shirt
leaning back
on every street corner
Translated by Jeremy Thomas-Bøgsted
Foråret knipser jazzet
på gadehjørnerne
holder rytmen
har fundet
den kortærmede skjorte frem
hænger tilbagelænet
på hvert et hjørne
Song of Songs (excerpt) / Højsang (uddrag)

If only she would give me a kiss of her mouth
her mouth is the horizon in the sunrise
a red line separating the heavens and the earth
her mouth is a silk thread
a crack an opening
a pink grotto
her mouth is the inside of an orchid
a cotton cave in the cliff
a closed hand
a white smile
an acorn
a watering hole in the desert
her mouth is soft as water
like cream against a cat's tongue
like all the overripe berries
like autumn
a hiding-place
a cloud chamber
her mouth is an airport
she spits out words like foreign bodies
like machines like propellers
words like sticky flies
her words are raindrops against my skin
her words soap bubbles
a long string of pearls
her words a stream like a railroad track
an untamed river
a comet’s tail
her teeth are the keys of a piano
white as an angel’s hands
blank paper I write my memories on
her teeth fish's teeth
the polar bear and the saw’s teeth
her tongue is drippingly sweet
like honey like resin
freshly picked dates
a bird's tongue behind velvet lips
her tongue is my tongue’s Mecca
a burning wick
a snake in a closed basket
her tongue is the fox's tail

*

My beloved traveled to Palestine
he looked for my footprints in the sand
found the pearl I had lost from my necklace
in his hand he clutches my pearl so tightly
as if it was my hand he was clutching
my beloved's hand is a flower bud
a tree crown a golden eagle
his hand a closed grave
a strong clay bowl
a stone one throws at the mountains
I have hidden myself like a dove in the cleft of a mountain
the land of Palestine is dusty red
I look out over the land of Palestine
I see him wandering in the dust
I see the soldiers in their green uniforms
one has sat down by the wall in the sun
with a gun in her lap
like a worn-out trophy
a heavy child she can no longer carry
and there are whispers in gray courtyards
stones are thrown
like a sandstorm the army enters the streets of Gaza
nine have died today
a million starve
the bombs fall like snowflakes on the apartment blocks
my beloved
does not hold the hand of the dying
he does not pick up the dead from the street
they lie there like tired dogs
he is only looking for me
but I have hidden myself in the rock wall
my white dress is brown with dust
i look like a block of rock
I blend in with the Mount of Olives
Translated by Jeremy Thomas-Bøgsted
Hvis bare hun ville give mig et kys af sin mund
hendes mund er horisonten i solopgangen
en rød streg der skiller himlen og jorden
hendes mund en silketråd
en sprække en åbning
en lyserød grotte
hendes mund det inderste af en orkidé
en bomuldshule i klippen
en lukket hånd
et hvidt smil
et agern
et vandhul i ørkenen
hendes mund er blød som vand
som fløde mod kattens tunge
som alle de overmodne bær
som efteråret
et skjulested
et tågekammer
hendes mund er en lufthavn
hun spyer ord ud som fremmedlegemer
som maskiner som propeller
ord som klistrede fluer
hendes ord er regndråber mod min hud
hendes ord sæbebobler
en lang perlerække
hendes ord en strøm som et banelegeme
en utæmmet flod
en komethale
hendes tænder er tangenterne på et klaver
hvide som englehænder
blankt papir jeg skriver mine erindringer på
hendes tænder fiskens tænder
isbjørnens og savens tænder
hendes tunge er dryppende sød
som honning som harpiks
nyplukkede dadler
en fugletunge bag fløjlslæber
hendes tunge min tunges Mekka
en brændende væge
en slange i en lukket kurv
hendes tunge er rævens hale

*

Min elskede rejste til Palæstina
han søgte mine fodspor i sandet
fandt perlen jeg havde tabt fra min halskæde
i hånden knuger han min perle så tæt
som var det min hånd han knugede
min elskedes hånd er en blomsterknop
en trækrone en kongeørn
hans hånd en lukket grav
en stærk lerskål
en sten man slynger mod bjergene
jeg har skjult mig som en due i bjergkløften
Palæstinas land er støvet rødt
jeg ser ud over Palæstinas land
jeg ser ham vandre i støvet
jeg ser soldaterne i deres grønlige uniformer
én har sat sig ved muren i solen
med geværet i skødet
som et slidt trofæ
et tungt barn hun ikke magter at bære længere
og der hviskes i grå baggårde
sten bliver kastet
som en sandstorm trænger hæren ind i Gazas gader
ni er døde i dag
en million sulter
bomberne daler som snefnug over boligblokkene
min elskede
holder ikke den døendes hånd
han samler ikke de døde op fra gaden
de ligger dér som trætte hunde
han søger kun mig
men jeg har skjult mig på klippevæggen
min hvide kjole er brun af støv
jeg ligner en klippeblok
jeg falder i ét med Oliebjerget
Throw the sky into the sea (excerpt) / Kast himlen i havet (uddrag)

I want to be reprimanded.
I want to keep my back straight.
I want to please.
I so want to shut up.
I'd rather not furrow my brows. It doesn't suit me.
I'd rather not be forced.
I want to let him take me so I release.
I want to rid myself of me.
I will receive his slap on a silver platter.
I want to be tied down.
I want to be tightened up.
I want to be stylized.
I envision obedience.
I envision the bowed neck of an obedient woman.
I envision perfection.
I envision no resistance.
I envision reduction.
I demand no truth.
I demand nothing tactile.
I demand no dissolution.
I stick out my tongue at my reflection.
I have a pussy like a mouth.
I crawl along the walls.
I eat white apples, pick white-powdered croci.
I do not wish for anything.
I am his little pink abyss.
I am an obedient victim.
I am a happy victim.
I do not seek pleasure.
I'm not looking for justice.
I'm talking about a little murder of the self, a little conch shell.
I'm not talking about endurance.
I'm talking clean rooms, cocaine white wills.
I'm talking funnel orchids and a gilded cherry.

‘And now everything is cool
here in the middle of the summer heat
the cloud up there looks like a huge deep-sea stingray
White lace of wave foam
frames the sea’s black look
I light a cigarette while the wind tugs at my jacket
and smooths my gaze over the surface of the sea
Now everything is cool and the skirt hem of the sea strikes against the cliff
while the deep-sea stingray drifts softly towards the horizon

I grab hold at the solar plexus and twist my ribs outward
so the skin hangs
like broken curtains
A flock of sparrows flits out into the daylight
the ribcage’s shutters are open
and flash my beautiful blue lung tissue

Maybe it's because the leaves are falling off the trees again
maybe not
but here is my dream
a room with a mattress
an electric bulb hanging from the ceiling
and four white walls
an opium pipe or
a single syringe of heroin
arranged on a glass dish
simple
clean

Mountains are overrated
we live by the sea
it's the sea that matters
Every afternoon I walk upon the water
I cross oceans like a knight
seabed and water surface become one
my company is seahorses and barracudas

you daze like a limestone
in the sand in the sun
a flat white skipping stone on a flat white beach

but the sea is mine
I am a ten foot wave
I am the still water mirror that reflects the sky
the cloudless ceiling
where God sits and sneers
just do it then
throw the sky into the sea

The sun has set on the horizon
like a message in a bottle
gently lapping on a wave
the daylight seeps out of the day
and the sea is black and the sky is black
and the stars lay down on the shore
and I lay down close to you
your skin is warm from the sun
it separates you from me
Translated by Jeremy Thomas-Bøgsted
Jeg vil gerne irettesættes.
Jeg vil gerne holde ryggen rank.
Jeg vil gerne tilfredsstille.
Jeg vil så gerne holde kæft.
Jeg vil helst ikke rynke brynene. Det klæder mig ikke.
Jeg vil helst ikke skulle tvinges.
Jeg vil lade ham ta’ mig, så jeg slipper.
Jeg vil slippe for Jeg.
Jeg vil modtage hans lussing på et sølvfad.
Jeg vil spændes fast.
Jeg vil strammes op.
Jeg vil stiliseres.
Jeg forestiller mig lydighed.
Jeg forestiller mig en lydig kvindes bøjede nakke.
Jeg forestiller mig perfektion.
Jeg forestiller mig ingen modstand.
Jeg forestiller mig reduktion.
Jeg kræver ingen sandhed.
Jeg kræver intet taktilt.
Jeg kræver ingen opløsning.
Jeg rækker tunge af mit spejlbillede.
Jeg har en fisse som en mund.
Jeg kravler langs væggene.
Jeg spiser hvide æbler, plukker hvidpudrede krokus.
Jeg ønsker mig ingenting.
Jeg er hans lille lyserøde afgrund.
Jeg er et lydigt offer.
Jeg er et lykkeligt offer.
Jeg søger ikke nydelse.
Jeg leder ikke efter retfærdighed.
Jeg taler om et lille mord på Jeg’et, en lille konkylie.
Jeg taler ikke om udholdenhed.
Jeg taler om rene rum, kokainhvide viljer.
Jeg taler om tragtorkideer og et forgyldt kirsebær.

Og nu er alting køligt
her midt i sommervarmen
skyen deroppe ligner en enorm dybhavsrokke
Hvide blonder af bølgeskum
kanter havets sorte look
Jeg tænder en cigaret mens vinden hiver i min jakke
og glatter mit blik ud over havoverfladen
Nu er alting køligt og havets kjolekant slår mod klippen
mens dybhavsrokken daler blødt mod horisonten

Jeg tager fat ved solarplexus og krænger mine ribben udad
så huden hænger
som ødelagte gardiner
En sværm af spurve flakser ud i dagslyset
Ribbenenes skodder står åbne
og flasher mit smukke blå lungevæv

Måske er det fordi bladene igen falder af træerne
måske ikke
men her er min drøm
et rum med madras
en el-pære hængende fra loftet
og fire hvide vægge
en opiumspibe eller
en enkelt sprøjte heroin
anrettet på et glasfad
enkelt rent

Bjerge er overvurderede
vi bor ved havet
det er havet det kommer an på
hver eftermiddag går jeg på vandet
jeg krydser oceaner som en springer
havbund og vandoverflade bliver ét
mit selskab er søheste og barracudaer

du daser som en kalksten
i sandet i solen
en flad hvid smutsten på en flad hvid strand

men havet er mit
jeg er en tre meter høj bølge
jeg er det stille vandspejl der spejler himlen
det skyfri loft
hvor Gud sidder og vrænger
så gør det nu
kast himlen i havet

Solen har lagt sig på horisonten
som en flaskepost
let skvulpende på en bølge
dagen siver ud af døgnet
og havet er sort og himlen er sort
og stjernerne lægger sig på kysten
og jeg lægger mig tæt ind til dig
din hud er varm af sol
den adskiller dig fra mig
To Edith Södergran / Til Edith Södergran

I am steel-like courage
who can topple me
a luminous euphoria in the world
I am sunlit phosphorescent roofing
I am the sea with its quiet strength on a windless day
from now on I will see!
Translated by Jeremy Thomas-Bøgsted
Jeg er stålsat mod
hvem kan styrte mig omkuld
en lysende eufori i verden
Jeg er solbeskinnet fosforescerende tagbeklædning
Jeg er havet med dets stille styrke på en vindstille dag
Fra nu af vil jeg se!
Ritual / Ritual

You should know
that the doves have robot-eyes
they follow you on the street
and save everything they see
in their digital cerebral cortex
there is no sanctuary
you are never alone out there
a disease ravages the globe
I will not die
I will draw a circle
it will close around me
like the street around the apartment block
the street I no longer cross
a witch’s circle of peace
but also a noose
The apartment is my holy of holies
on the roof the doves live
which God has sent
with branches in their mouths
if I open the window
they will poke my eyes out
the angel of death walks around out there
with contagious fingers
groping ahead
blind
ghost white
she soars above the roofs
disguised as a dove
and the moon’s lens films everything
The firstborn die tonight
hide yourself
draw a witch’s circle
hide from the doves’ beaks and eyes
draw the curtains
the mirror will keep you company
in there the woman laughs loudly
her teeth shine in the open red mouth
she dances ecstatically on a bed of thick black velvet
there is nothing as black as thick black velvet
I dream of writing
that moves in neat patterns from my mouth
they form an avenue I can walk down
out of my home
tall trees on both sides
that stretch their crowns towards the sky
like hands uplifted in praise
a sacred path
a safe path
I walk along the water
it does not reflect my deception –
I lie under white covers
behind black curtains
and dream of being able to feel myself
of feeling whole
the moon’s floodlights penetrate the crack in the curtains
I have practiced loving
every intercourse a failed attempt
to escape my body
become a singular body
a joined circuit
the skin’s curse
skin rubs against skin
prevents fusion
i dream of skinless bodies
sinews and organs closely entwined
which kidney belongs to whom
let me hold your bloody, beating heart in my hand
I edge along the abyss
seeing myself reflected in the other’s desire
it's a drug
to search every nook and cranny of the other
and absorb the darkness into one’s self
Afterwards I'm lost
in my own body
I sit curled up inside the brain
and use the pupils’ tunnels as opera glasses
I live in a heavy and artificial costume
called body
as if the world were an opera
and all conversation empty ringing dialogue
and our mouths mechanical beaks
as if we didn’t also shatter
at the thought of a society
I will perform a ritual
I will stick my right index finger out the window
and let the doves poke holes
the moon records the seance
I will paint with the blood with my finger
a circle around each eye
a purification ceremony
a protective salve
two witch’s circles
while the angel of death
beats his wings
hits the window
I do not want my body in tow
I do not want to be spied on
I want to be released
the blood will drip from the finger
down on the wooden floor
you must follow my example
the ritual is law
you must stick your right index finger out the window
you must paint with the blood with your finger
a circle around each eye
the moon records the seance
sacrifices must be made
we have to poke holes
so that something new can emerge
and salvation can begin
Translated by Jeremy Thomas-Bøgsted
Du skal vide
at duerne har robotøjne
de følger dig på gaden
og gemmer alt de ser
i deres digitale hjernebark
Der findes intet helle
du er aldrig alene derude
en sygdom hærger kloden
jeg vil ikke dø
jeg vil tegne en ring
den skal slutte sig om mig
som gaden om boligblokken
gaden jeg ikke længere krydser
en heksecirkel af fred
men også en løkke
Lejligheden er mit allerhelligste
på taget bor duerne
som Gud har sendt
med grene i munden
hvis jeg åbner vinduet
prikker de mine øjne ud
Dødens engel går derude
med smitsomme fingre
famlende frem for sig
blind
spøgelseshvid
hun svæver over tagene
forklædt som due
og månens linse filmer alt
De førstefødte dør i nat
skjul dig
tegn en heksecirkel
skjul dig for duernes næb og øjne
træk gardinerne for
spejlet vil holde dig med selskab
derinde griner kvinden højlydt
hendes tænder lyser i den åbne røde mund
hun danser ekstatisk på et leje af sort tykt fløjl
der er intet så sort som sort tykt fløjl
Jeg drømmer om en skrift
der bevæger sig i sirlige mønstre fra min mund
de danner en allé jeg kan gå ned ad
ud af mit hjem
høje træer på begge sider
der strækker deres kroner mod himlen
som hænder der løftes i lovprisning
en hellig sti
en sikker sti
jeg går langs vandet
det spejler ikke mit bedrag –
Jeg ligger under hvide dyner
bag sorte gardiner
og drømmer om at kunne mærke mig selv
om at føles helstøbt
projektørmånens lys trænger ind gennem gardinsprækken
Jeg har øvet mig i at elske
ethvert samleje et mislykket forsøg
på at undslippe min krop
blive en fælles krop
et fælles kredsløb
hudens forbandelse
hud gnider mod hud
forhindrer sammensmeltning
jeg drømmer om hudløse kroppe
sener og organer tæt sammenslynget
hvilken nyre tilhører hvem
lad mig holde dit bankende blodige hjerte i min hånd
jeg kanter mig langs afgrunden
ser mig selv spejlet i den andens begær
det er en rus
at søge alle afkroge af den anden
og indoptage mørket i sig selv
Bagefter er jeg fortabt
i min egen krop
jeg sidder sammenkrøllet inde i hjernen
og bruger pupillernes tunneller som en teaterkikkert
jeg bor i et tungt og kunstigt kostume
der hedder krop
som om verden var en opera
og al samtale tomt klingende replikker
og vores munde mekaniske næb
som om vi ikke også bristede
ved tanken om et samfund
Jeg vil lave et ritual
jeg vil stikke højre pegefinger ud af vinduet
og lade duerne prikke hul
månen optager seancen
jeg vil male med blodet med fingeren
en cirkel om hvert øje
en renselsesceremoni
en beskyttende salve
to heksecirkler
mens dødsenglen
basker med sine vinger
slår mod ruden
jeg vil ikke have min krop på slæb
jeg vil ikke udspioneres
jeg vil udfries
blodet vil dryppe fra fingeren
ned på trægulvet
du skal følge mit eksempel
ritualet er lov
du skal stikke højre pegefinger ud af vinduet
du skal male med blodet med fingeren
en cirkel om hvert øje
månen optager seancen
der må ofres
vi må prikke hul
så noget nyt kan pible frem
og frelsen kan begynde

Jeremy Thomas-Bøgsted

Translated by Jeremy Thomas-Bøgsted

The ice cubes in the glass / Isterningerne i glasset

There is only / Der er kun

Webersgade / Webersgade

To lose oneself / At miste sig selv

At night, I see the light / Om natten ser jeg lyset

He hangs around Nørreport / Han hænger Nørreport

Knife in the heart / Kniven i hjertet

Spirits missed / Ånder savnet

Unobstructed view / Frit udsyn

He took his own life / Han tog livet af sig

Amager decapitation / Amager halshug

Checking what the time isn’t / Tjekker hvad klokken ikke er

Slagtergården | Vesterbro | Copenhagen / Slagtergården | Vesterbro | København

Spring snaps with jazz / Foråret knipser jazzet

Song of Songs (excerpt) / Højsang (uddrag)

Throw the sky into the sea (excerpt) / Kast himlen i havet (uddrag)

To Edith Södergran / Til Edith Södergran

Ritual / Ritual