Signe Gjessing

Poetry

1. Excerpt from 'You can just write about the stars yourselves!' / Uddrag fra 'I kan da også bare skrive om stjernerne!'

   

   

   ENGDAN

   Her spine is like an indoor pool ladder reaching out into the ocean - out there she sees 

   the corners of the world like shark fins with rhododendron drops on them.
   
   .

   
    

   Skeletal suns can now bellycrawl through the

   two

   parallel lines' collapse.

   
    

   .

   
    

   Thanks to a job as a bellhop (DELIVER SMILES TO EVERY
   SIDE OF THE STAR SPACE) for
   the star space

   now, every morning my heart can send a box of fruits from

   the tree of life home to those in paradise.

    

   .

   
    

   And yes, it is my light blue hat paradise has lying in front of it,

   when it blossoms in the street.

   
    

   .

   
   
    

   And my skin absorbs God's blue raincoat.

   
    

   .

   
   
    

   The dolphins tick the "Very happy" box in the stars'

   satisfaction survey, even though the stars have never ridden them.

   
    

   .

   
    

   She's in the sea with her head above sea level like

   a nut in a Ritter Sport bar, cracked open in the middle.

   
    

   .

   
    

   The starry sky sends the stars to boarding school as early as when

   
   they're only tiny flickers of light in our brains

   
    

   .

   
    

   The sea loves everything about landing in the spotlight because it swallows several

   liters of star space .

   
    

   .

   
    

   I scald my toothbrush in boiled water from the paradise rivers,

   
    

   so that Eve, completely beside herself, can use it.
   It's better than star dental floss.

   
    

   .

   
    

   Her spine is the brace the sun must wear on its teeth, because

   their light reaches beyond paradise.

   
    

   .

   
   
    

   The stars talk with large star spaces in their mouths, when they say here

   name, so only I can hear what's being said: Queen of the Night.

    

   .

   
    

   The sea can't go outside a gate of paradise without the stars jumping in.

   
    

   .

   
    

   My sciatica nerve is used as a cheese slicer's string for the sun. Sunslices.
   
    

   .

   
   
   
    

   The stars return the shirt, they knit from my nerves, and receive

   a marble basin
   
   
   
   .
   
    

   The sea is rented out to paradise as an airbnb, while we throw ourselves into the waves.

    

   .

    

   Her breath: The stars dig themselves out from under the star space's fence.
   
   
   
   .

   
   
    

   God butters up a packed lunch full of rhododendron for paradise
   
   
   before it goes to Eve's.

    

   
    

   .

   
   
    

   The sea lifts itself above its education from youth and takes the world 

   with it as its diploma into the starless. 

   
    

   .

   
   
    

   Now, it's time to harvest in paradise. So we sail in on sun- and star ships to

   help out.

   
    

   .

   
   
    

   To the bathers: The star sea you're heading out onto, is like a bath tub only filled

   with foam, no water.

   
    

   .

   
    

   Paradise has a season ticket for your star fruit life +1 companion so I can come too!

    

   Your eyes lie lurking in the star space. They wait until the sea

   comes forward to erase the traces of paradise's wild night. Then

   They jump in to see me.

   
    

   .

   
   
    

   She's given the sea a whole day to furnish the stars for five kroner.
   That day we sprint directly into the waves.

   
    

   .

   
   
    

   The sea is a social experiment with folding chairs on the stars, which

   fails completely the minute our heads are under.

   
    

   .

   
    

   Glimpses of light cleanse the water of all misunderstandings between the sea and the star space which might survive our dip.. 

   Translated by J. A. Rosendal

   Hendes rygrad er en svømmehalsstige ud i havet – hun ser derude 

   verdenshjørnerne som hajfinner med rododendrondråber på.

    

    

   .

    

    

   Radmagre sole kan nu mave sig igennem de 

   to

   parallelle linjers sammenfald.

    

    

   . 

    

    

   Takket være et piccolojob (FRAGTE SMIL UD TIL ALLE 

   SIDER I STJERNERUMMET) for 

   stjernerummet 

   kan mit hjerte nu hver morgen sende en kasse med frugter fra 

   livets træ hjem til dem i paradiset.

    

    

   .

    

    

   Og ja, det er min lyseblå hat, som paradiset har liggende foran sig, 

   når det blomstrer på gaden.

    

    

   .

    

    

   Og min hud absorberer Guds blå regnjakke.

    

    

   .

    

    

   Delfinerne sætter kryds ved ”Meget glad” i stjernernes 

   tilfredshedsundersøgelse, selvom stjernerne aldrig har redet på dem.

    

    

   .

    

    

   Hun er i havet med hovedet over havoverfladen som 

   en nød i en plade Ritter Sport, der knækkes midt over.

    

   .

    

    

   Stjernehimlen sender stjernerne på kostskole allerede når de 

    

   kun er små lysglimt i vores hjerner.

    

    

   .

   
    

   Havet elsker alt ved at komme i spotlyset fordi det sluger flere liter 

   stjernerum. 

   
    

   .

   
    

   Jeg skolder min tandbørste i kogt vand fra paradisfloderne,

   
   
    

   så Eva, helt ude af sig selv, kan bruge den. 

   Det er bedre end stjernetandtråd.

   
    

   .

   
    

   Hendes rygrad er den bøjle, solen skal have på tænderne, fordi deres 

   lys når uden for paradis.

   
    

   .

   
    

   Stjernerne taler med store stjernerum i munden, når de siger hendes 

   navn, så kun jeg kan høre, hvad der bliver sagt: Nattens Dronning.

   
    

   .

   
    

   Havet kan ikke gå uden for en paradisport uden at stjernerne 

   springer i.

   
    

   .

   
    

   Min iskiasnerve bruges som en ostehøvlestreng til solen. Solskiver.

   
    

   .

   
    

   Stjernerne refunderer den skjorte, de strikkede af mine nerver, og får 

   et marmorbassin.

   
    

   .

   
    

   Havet lejes ud til paradiset som airbnb, imens vi kaster os i bølgerne.

   
    

   .

   
    

   Hendes åndedrag: Stjernerne graver sig ud under stjernerummets hegn.

   
    

   .

   
    

   Gud smører en madpakke fuld af rododendron til paradiset 

    

   inden det skal hen til Eva.

   
    

   .

   
    

   Havet løfter sig op over sin ungdomsuddannelse og tager verden med 

   sig som diplom ind i det stjerneløse.

   
    

   .

   
    

   Nu skal der høstes i paradis. Så vi sejler på sol- og stjerneskibe ind for 

   at hjælpe til.

   
    

   .

   
    

   Til de badende: Det stjernehav, I er på vej ud i, er som et badekar kun fyldt 

   med skum, intet vand. 

   
    

   .

   
    

   Paradiset har årskort til dit stjernefrugtliv + ledsager, så jeg kan 

   komme med!

    

   
    

   .

   
    

   Dine øjne ligger på lur i stjernerummet. De venter, til havet 

   kommer derop for at slette sporene efter paradisets vilde nat. Så 

   springer de i for at se mig.

   
    

   .

   
    

   Hun har givet havet en hel dag til at møblere stjernerne for fem kroner. 

   Den dag spurter vi direkte ud i bølgerne.

   
    

   .

   
    

   Havet er et socialt eksperiment med klapstole på stjernerne, som går 

   helt galt i det øjeblik, vi får hovederne under.

   
    

   .

   
    

   Lysglimt renser vandet for alle misforståelser mellem havet og 

   stjernerummet, der måtte overleve vores dukkert.

2. Excerpt from The Illumination of Everything / Uddrag fra 'Illuminationen af alt'

   

   

   ENGDAN

   Our shadows nerd the beyond - how many times it has visited the world,
   when, which hair style
   we had the last time it came
   what we held in our hand
   which bag on our back (the universe backpacks through me with my heart
   on its back: I see everything.)
   which shape -

    

   look, a star unfastening its wristwatch in one of the possible stars' holes
   
   look, the crane

   
   .

   
   Four cherubs stand encircling each of our two shadows. I look at you over the

   hair of one of my shadows's cherubs

   (The world has had to having to survive only by Creation).
    

   .

    

   the blocking of the universe doesn't stop you, it's because you've been here before

   (The world gives the event Creation a whole new meaning.)

    

   .

    

   the blocking of the universe raps insecurely about your backpack, you open it

   (The world is not meant as a criticism of the dust, but as an encouragement.)

    

   .
    

   stars mutter about some secret or other they're planning, and
   then comes over to us and illuminates you. This is what they wanted. I give them
   a 100 kroner banknote for it, but they won't accept anything.
   (The world is more than just a place, it is the second home of the sunflower seeds).

   
   .
   
   
   we widen the distance between us, our brains are the white crosses drawn onto
   the place in which we both stood
   (The worlds keep the Creation out of it. So they must be said to have been created).

    

   .

   
   
   stars try to explain to my blood, what light is, I shoot my blood into
   the universe using a star as syringe

    

   and everything is illuminated
   (The world is not well regarded in the circles the Creation moves within. There,
   they're more into the beyond).

   
    

   the universe stretches out to all sides like a star, where are you?
   (The beyond creates the best conditions for the world, which it doesn't make use of).

   
   .

   
   the universe falls down a little, but I still look intensely out through it
   (The world's Creation is the first time we are brave enough to step forward, and tell of nothing).

   
   .
   
    

   I shoot my blood into the universe, the universe rushes out in four moves, I don't see
   you.  It's enough for now, Daisy*.
   (The world can't process all of that freedom: Uses it on metaphysics.)

    

   *Daisy: the nickname of the universe

   
   . 

    

   A star nebula arranges a meeting place for all specks of stardust, should they be lost

   from each other: In Rome, at The Trevi Fountain.

   (Creation starts making a world, that will become important in the work of

   improving the living conditions of sunflowers.)

    

   The stars must wear our heartwalls as hi viz vests.

   (The world combines its creation with a visit to the un-created.)

   You drag the stars with you to a concert with the empty space.

   (By being it';s almost as if we've had the sunflowers back.)

   The star space stands up for my dreams, as you'd stand up for an elderly

   lady on the bus. - Are they 'so last year'?

   (Creation almost won't go back to fetch the world, would sooner create a

   new one).

   A star has a path in the universe named after it after having saved a heart

   from drowning in love.

   (If the world must be created some time, the un-created will be left behind alone.)

   The star space has blissfully forgotten that it's meant to mind our hearts for a couple of hours.

   (The world is an opportunity to say hello to the created).

   You can't figure out a way through the stars' child locks!

   (Without the world we'd never have thought of picking sunflowers and putting them in vases.)
    

   .

    

   The universe is doing cartwheels in my heart

    

   because it's just won everything!
   (Creation often joins in the dust's get-togethers for the elderly.)

   
    

   .

   
    

   The stars aren't keeping quiet about your heart beating fast. Admittedly, the

   blue spring doesn't either.
   (The world is impossible to avoid for those who are interested in what

   Creation is doing.)

    

   .

   
    

   The universe stands in a flock of universes discussing everything - you daren't interrupt and ask the universe if we can run freely through it.
   (The world might spend more time away from the created going forward.)

    

   .

   
    

   Your skin is something the star space has just taken out of the freezer, because

   there were no more fresh stars left.
   (The world is a fine place to start if you want to do something with flowers,

   but aren't ready to let go of the transcendental fully.)

    

   .

   
    

   The star space breaks a sweat from my heartbeats - it dries off in your 

   skin.
   (The world comes to mind, when a strong world is needed to lift a sunflower seed.)

    

   .

   
    

   Stars cling to my veins. So this is how poetry is feeling?
   (During the Creation, the ideal really had all it could take. And now it just blossoms.)

    

   .

   
    

   The physical version of the universe is almost impossible to unearth. Stars run amock, when they see it.
   (A world is the last thing reality needs right now, with all of those dream horses.)

    

   .

   
    

   Most star spaces would probably have jumped ship, when they saw you writing your name on the stars' bellies, 

    

   that was my idea.
   (The world is pre-floral.)

   Translated by J. A. Rosendal

   Vores skygger nørder det hinsides – hvor mange gange det har besøgt verden,

   hvornår, hvilken frisure 

   vi havde sidst, det kom, 

   hvad vi havde i hånden, 

   hvilken taske på ryggen (universet backpacker igennem mig med mit hjerte

   på ryggen: jeg ser alt), 

   hvilken form –

    

   se en stjerne spænde sit armbåndsur af i et af de mulige stjerners huller

    

   se tranen

    

   .

    

   Der står fire keruber omkring hver af vores to skygger. Jeg ser på dig hen over

   håret på min skygges ene kerub. 

   (Verden er kommet ud for at måtte overleve kun på skabelse.)

    

   .

    

   universblokeringen standser ikke dig, det er fordi du har været her før

   (Verden giver begivenheden skabelse en helt ny mening.)

    

   .

    

   universblokeringen rapper uselvsikkert om din rygsæk, du åbner den

   (Verden er ikke ment som en kritik af støvet, men som en opmuntring.)

    

   .

    

   stjerner tisker om et eller andet hemmeligt, som de er ved at aftale, og

   kommer så hen til os og illuminerer dig. Det var det, de ville. Jeg giver dem

   en 100kroneseddel for det, men de vil ikke tage imod noget

   (Verden er mere end bare et sted, den er solsikkefrøenes andet hjem.)

    

   .

    

   vi øger afstanden imellem os, vores hjerner er de hvide kryds, der tegnes på

   stedet, hvor vi stod begge to

   (Verdenerne holder skabelsen udenfor. Så de må siges at være skabt.)

    

   .

    

   stjerner forsøger at forklare mit blod, hvad lys er, jeg skyder mit blod ind i

   universet med en stjerne som sprøjte

    

   og alt illumineres

   (Verden er ikke velanset i de kredse, skabelsen kommer i. Der er man 

   mere til det hinsides.)
   
   .

   
    

   universet står ud til alle sider som en stjerne, hvor er du?

   (Det hinsides skaber de bedste betingelser for verden, som den ikke benytter 

   sig af.)

    

   .

    

   universet falder lidt ned, men jeg kigger stadig intenst ud igennem det

   (Verdens skabelse er første gang, vi er modige nok til at træde frem og fortælle 

   om intet.)

    

   .

    

   jeg skyder mit blod ind i universet, universet farer ud i fire træk, jeg ser ikke 

   dig. Så er det godt for nu, Daisy.

   (Verden kan ikke administrere al den frihed: Bruger den på metafysik.)

    

   .

    

   En stjernetåge aftaler et mødested for alle støvkorn, hvis de skulle blive væk

   fra hinanden: I Rom, ved Trevi-fontænen.

   (Skabelsen går i gang med en verden, som skal blive vigtig i arbejdet med at 

   fremme solsikkers livsbetingelser.)

    

   .

    

   Stjernerne skal have vores hjertevægge på som refleksveste.

   (Verden kombinerer sin skabelse med et besøg i det u-skabte.)

    

   .

    

   Du slæber stjernerne med til en koncert med det tomme rum.

   (Med væren er det næsten, som om vi har fået solsikkerne igen.)

    

   .

    

   Stjernerummet rejser sig for mine drømme, som man rejser sig for en ældre

   dame i bussen. – Er de ’so last year’? 

   (Skabelsen vil næsten ikke gå tilbage for at hente verden, så hellere skabe en

   ny.)

    

   .

    

   En stjerne får opkaldt en sti i universet efter sig efter at have reddet et hjerte

   fra at drukne i kærlighed.

   (Hvis verden på et tidspunkt skal skabes, bliver det u-skabte ladt alene tilbage.)

    

   .

    

   Stjernerummet har lykkeligt glemt, at det skal passe vores hjerter et par timer.

   (Verden er en mulighed for at hilse på det skabte.)

    

   .

    

   Du kan ikke finde ud af at komme igennem stjernernes børnesikring!

   (Uden verden havde vi aldrig fundet på at plukke solsikker og stille dem i vase.)

    

   Universet slår vejrmøller i mit hjerte

    

   fordi det lige har vundet alt!

   (Skabelsen deltager ofte i støvets ældresammenkomster.) 

    

   .

    

   Stjernerne går ikke stille med dørene med, at dit hjerte slår hurtigt. Det gør den

   blå kilde så godt nok heller ikke.

   (Verden er ikke til at komme uden om for den, der interesserer sig for, hvad 

   skabelsen laver.)

    

   .

    

   Universet står i en flok universer og diskuterer alt – du tør ikke afbryde og

   spørge universet, om vi må løbe frit igennem det.

   (Verden kommer nok til at være længere tid væk fra det skabte fremover.)

    

   .

    

   Din hud er noget, stjernerummet lige har taget op af fryseren, fordi der ikke

   var flere friske stjerner.

   (Verden er et udmærket sted at starte, hvis man gerne vil noget med blomster, 

   men ikke er klar til at slippe det transcendentale helt.)

    

   .

    

   Stjernerummet kommer til at svede af mine hjerteslag – det tørrer sig i din

   hud.

   (Verden er i tankerne, når der skal bruges en stærk verden til at løfte et 

   solsikkefrø.)

    

   .

    

   Stjerner klamrer sig til mine blodårer. Så det er sådan, poesien har det!

   (Under skabelsen fik det ideale virkelig sin lyst styret. Og nu blomstrer det 

   bare.)

    

   .

    

   Den fysiske version af universet er næsten umulig at opdrive. Stjerner går

   amok, når de ser den.

   (En verden er det sidste, virkeligheden har brug for lige nu, med alle de 

   drømmeheste.)

    

   .

    

   De fleste stjernerum var nok sprunget fra, når de så, at du skrev dit navn på

   stjernernes maver,

    

   dét var min idé.

   (Verden er før-floral.)

    

3. Excerpt from 'ideal events' / Uddrag fra 'ideale begivenheder'

   

   

   ENGDAN

   we swim in a line of floating keyring to 7-8 spaces - it's come undone, spaces are falling off

   .

    

   the suns cheer because they can keep their head above water, that is their light hits i.e. you, i.e. me, the darkness clearly can't keep its head above water, it spreads - hastily like arm movements, meant to keep you above water.

    

   .

   
   
   birthfields
   
                 blossom under the universe, which is sunk like a limbo stick. The birth hits the universe.
   
   
   .

   
    

   Infinitely high space feathers and -downs from killings on space, like on birds, 

    

                                                                                                                            we fasten in our hair

   .

    

   I am the

    

   into the world stamped mark (fading, like in skin, pressed against the ribs in the cloth for a while, the veins in the floor a.s.o.), the world has had by pressing against a butterfly outside of it
   for a while

    

   .

    

   the pavements of space

   
   (stretching like lawns stretching to the sea) are claimedfor drive-by-God - on these
   we walk, as before they were claimed

    

   .

   
    

   it takes two to lift the waterfalls of the universe: one on each side - but the waterfalls are waterfalls, because one always lifts before the other gets a hold

    

   .

    

   realities in agreement agree on the third, who agrees with the fourth on the fifth who agrees with the sixth on the seventh: trees blossom in the fourth and the sixth reality

    

   .

    

   the stars are a little light having just stepped out from all-the-light-in-the-world's room onto 

   balconies in space for a moment to smoke,

    

   
   
   sometimes my heart comes along from the all-the-light-in-the-world's room, out onto the balconies

   
   
   
    

   space is more industrious than most. You see far. Because space is soindustrious.
   
   
   .

   
    

   the end of the world equals space halting its puttering, looking up to the right and chatting with someone who's just coming over, the one who's just coming over is all the space covered, coming over to thank...
    

    

   .

   
    

   Nothing has gifted a basket with a little of everything: a little horizon, a little opal, a little shadow and a little sun to apologise for it not being there just before, which is fine

    

   
    

   .

    

                 

    

                                          ....  A vacant sign is populated by an entire space family, who it's meant to name - a twirling ( - we see it on our way and turn towards it
    

    

   .

   
    

   swimming strokes are awarded at a ceremony, where the sides of space bow and are given

   my swimming strokes as a medal: bow, swim stroke, bow, swim stroke, bow, swim stroke

   
    

   .

   
    

   Mixed light hits mixed worlds - worlds belong under "various", even though there is a category even for "light" and "dash' 

    

   .

   
    

   overcrowdedness in vanishing points, "we can't take in anymore":
   the universe must vanish in actions

   
    

   .

   
    

   a light laughter in a star race into all dimensions; out and back, out and back.

   Space can laugh on command; like saying: space can exist on command

   
    

   .

   
    

   reactionarily, the world only lends out effects for its own purposes.
   
   We need an effect of helium when other spaces swallow it, i.e. they talk

   in a funny and high-pitched way (COBRA).

   
    

   .

   
    

   the world is a sort of complicated memory aid I suppose

   
   
   
   
   
   
   
   
    

   to, how exquisite, the world is 

   
    

   .

   
    

   meant to be new is this

   
    

   place.           This place is meant to be. I don't know, I do intend to use it in a slightly

   different way.
   
    

   .
    

   locations in space are space pinching its arm.
   That which is beautiful, and which makes space pinch its arm, is the location reality has been
   
   given

   
    

   .

   
    

   we are receiving complaints about the expansion of the universe from within the falling universe.

    - What 'falling universe'?

   
    

   .

   
    

   reality in trouble offers to make events real, free, if you'll listen to it. Thus events

   become real because reality is in trouble.

   
    

   .

   
    

   the world simply shortens itself now that darkness is falling, like you shorten a walk, which was 

   a little

   
    

   insignificant anyway

   
    

   .

   
    

   breathing spaces in the expansion of the universe, utterly insanely out of breath, 

   allow a human to resurrect

   
    

   like unlocking the door to your flat to fetch a scarf

   
    

   .

   
    

   there is a universe in any well-assorted mind

   
    

   .
    

    

   the way the universe is a help to figure things out, so nothing doesn't have to count cherry flowers in its head

   
    

   .

   
    

   does the universe need to separate itself from nothing's other trips? So it's not just yet another one of nothing's trips? How? By nothing never coming back from this trip? By being nothing's last?

   Translated by J. A. Rosendal

   vi svømmer i en stribe flydende nøglering til 7-8 verdensrum – den er gået op, rum rasler af

    

   .

    

   solene jubler, fordi de kan bunde, dvs. deres lys rammer fx dig, fx mig,        

   mørket kan tydeligvis ikke bunde, det breder sig – hastigt som armbevægelser, der skal holde én oven vande

   
    

   .

   
    

   fødselsmarker

                                    blomstrer ind under universet, der sænkes som limbostang. Fødslen rammer universet.

    

    

   Uendeligt høje rumfjer og -dun fra drab på rummet, som på fugle,

                                                                                                                               sætter vi i håret

    

   .

    

   jeg er det 

    

   ind i verden pressede mærke(, fortonende, som i huden, der en tid presses mod stoffets riller, gulvets årer osv.), verden har fået ved at presse sig en tid mod en sommerfugl uden for sig

    

   .

    

   verdensrummets fortove 

   (der strækker sig som plæner, der strækker sig ned til havet) er inddraget til kørsel-forbi-Gud – på dem går vi, som før de blev inddraget

    

   .

    

   der skal to til at løfte vandfaldene i universet: én på hver side – men vandfaldene er vandfald, fordi én altid løfter, før den anden har fat  

   
    

   .

   
    

   enige virkeligheder er enige om den tredje, som er enig med den fjerde om den femte som er enig med den sjette om den syvende: træer blomstrer i den fjerde og den sjette virkelighed

    

   .

    

   stjernerne er lidt lys der lige er trådt fra alt-lys-i-verdens værelse ud på balkoner i rummet et øjeblik for at ryge, 

    

   nogle gange kommer mit hjerte med ud fra alt-lys-i-verdens værelse, med ud på balkonerne 

    

    

   rummet er flittigere end så meget andet. Du ser langt. Fordi rummet er så flittigt.

    

   ,

    

   verdens ende svarer til at rummet standser sit syslearbejde, ser op til højre side og sludrer med én der lige kommer hen: den, der lige kommer hen er alt det tilbagelagte rum, kommer hen for at takke …

   
    

   .

   
    

   Intet har givet en kurv med lidt af hvert: lidt horisont, lidt opal, lidt skygge og lidt sol                     

   som undskyldning for, at det ikke var der lige før; hvilket er fint

    

   .

                                                         ….  Ledigt tegn befolkes af en hel verdensrumsfamilie, som det skal betegne – et svungent ( – vi ser det på vores vej og drejer derhenad. 

    

   .

    

   svømmetag overrækkes ved en ceremoni, hvor rummets sider bukker og får overrakt 

   mine svømmetag som en medalje: buk, svømmetag, buk, svømmetag, buk, svømmetag

   
    

   .

   
    

   Blandet lys rammer blandede verdener – verdener hører under ”diverse”, selvom der er en kategori selv for 

   ”lys”, ”strejf”

   
    

   .

   
    

   overfyldthed i forsvindingspunkter, ”vi kan ikke tage flere ind”: univers må forsvinde i handlinger

   
    

   .

   
    

   en let latter i stjerneløb ud i alle dimensioner; ud og tilbage, ud og tilbage.

   Verdensrummet kan le den på kommando; som at sige: verdensrummet kan være til på kommando

    

   .

    

   bagstræberisk låner verden kun effekter ud til sine egne formål.

    

   Vi skal bruge en effekt af helium, når andre rum sluger den, fx at de taler sjovt og lyst (COBRA).

   
    

   .

   
    

   verden er vel en slags indviklet huskeregel 

   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
    

   til, hvor fin, verden er

    

   .

    

   beregnet til at være nyt er det her

   
    

   sted.               Dether sted er beregnet til at være. Jeg ved ikke, jeg har altså tænkt mig at bruge det på en lidt anden måde.

    

   .

    

   beliggenheder i rum er, at rummet niver sig i armen. 

   Det, som er smukt, og som får rummet til at nive sig i armen, er den beliggenhed, virkeligheden har 

    

   fået

   
    

   .

   
    

   vi modtager klager over universets udvidelse inde fra det faldende univers. – Hvilket ’faldende univers’?

   
    

   .

   
    

   virkeligheden i knibe tilbyder at gøre hændelser virkelige, gratis, hvis man vil lytte til den. Sådan bliver hændelser virkelige fordi virkeligheden er i knibe.

   
    

   .

   
    

   verden korter da bare sig selv af, nu det begynder at blive mørkt, som man korter en gåtur af, som også var lidt                                                                                                                                                                        

                                                                                                                                                                   ubetydelig 

   
    

   .

   
    

   pusterum i universets udvidelse, fuldstændig sindssygt forpustede, lader et menneske opstå 

   
    

   som man låser sig ind i sin lejlighed og henter et tørklæde 

    

   .

    

   der findes et univers i hvert et velassorteret sind

    

   .

    

   måden, hvorpå universet er en hjælp til at regne ting ud, så intet ikke behøver at regne kirsebærblomster ud i hovedet   

    

   .

   
   behøver universet at skille sig ud fra de andre af intets rejser? Så det ikke bare er endnu én af intets rejser? Ved hvad? Ved at intet aldrig kom tilbage fra denne rejse? Ved at være intets sidste?